Jeg blev født i Nordeuropa. For mig er november en forandringens måned. Knitrende morgener, nogle få ranke timers dagslys og en enkelt oppustet fugl, der var stærk eller dum nok til at blive, efter at alle de andre var fløjet. Det var nu, vi gik ud for at lede efter de sidste valnødder, i deres sorte, rådne svøb, under sjaskede blade. Nu kom den kulde, der kradsede sig igennem alt. Krabbede sig sidelæns ind gennem sprækker i klipper og stammer og stenvægge, lænede sig faretruende op mod vinduerne og nippede til kanterne af de sidste blade, der endnu klamrede sig fast til træerne.
For dig, et barn i Tanzania, vil min barndoms november være det rene nonsens. For dig vil november være begyndelsen på den kvælende ækvatoriale varme. Den korte regntids maskingeværknald mod tagpladernes bølgeblik, stød af flyvende myrer, hostet op fra jorden, så luften bliver tåget af vinger. Svedglinsende mørke ansigter, der enten er fyldte med stor lettelse eller bekymring over regnen. Stormene og de sultne markmus, der suser forbi som grå eller stribede kugler igennem huset. Den blå himmel, der i løbet af to timer bliver buldrende sort og så klar og blå igen. Din fødselsdag kan meget vel være den dag, hvor regntiden maner støvdjævlene ned og væk for resten af året.