Et andet vigtigt råd man får, når man flytter til Italien, er aldrig at gå udendørs med vådt hår. Det er både farligt for il cervicale og for hjernen. Ud over, naturligvis, at være meget uklædeligt og potentielt decideret sjusket at se på.
For at undgå sygdomme der bliver forårsaget af overdreven kulde, får børn uldne undertrøjer på i alle måneder med “r” i. Det vil sige, de kun må slippe i maj, juni, juli og august. Et godt og sundt italiensk børneliv kræver vedvarende fokus på ernæring og på afskærmning fra kulde, hvilket gør, at man ofte ser mødre og bedsteforældre løbe efter de små med dunjakker og sweaters på ret lune dage. Man ved jo aldrig, om der pludselig kommer en af disse lammende, iskolde vinde susende bagfra, eller om barnet forvilder sig ind i skyggen.
Min svigermor Luciana rådede mig altid fra at lade børnene gå ud i dårligt vejr, og her må man bare sige, at det begreb tolkes noget forskelligt, alt efter om man er fra Virum, hvor jeg voksede op, eller Trastevere, det romerske kvarter min italienske familie kommer fra. Hun sagde også, at hvis børn ikke spiste et stort stykke parmesan hver dag, ville de slet ikke vokse. Den påstand turde jeg ikke at efterprøve ved at gemme parmesanen væk, så mine to bambini fik for en sikkerheds skyld deres daglige, livsvigtige ration fra de var små og i hele deres opvækst.