Valuta

En lille bog om venlighed og vrede

299,95 kr

I denne bog vil jeg overdynge dig med synspunkter. Dele mine gode råd om at være kærester, venner, kollegaer og medmennesker med alle jer, der ikke har bedt om det, men som måske alligevel kunne have glæde af at høre dem. Hvorfor så det? Fordi tiden kalder på at vi forbinder os med hinanden. Jeg tror på, at meget bliver bedre, hvis vi lærer at skrue op for både vores venlighed og vrede. Fem procent ekstra, skal vi give. Det er, hvad det her er: en lille bog om det venlige og det vrede, og om at give lidt mere til fællesskabet. 


Det slår næsten aldrig fejl. At vende ansigtet mod verden er en god idé. Man får energi, og vupti så placerer man sig et sted, hvor det er muligt for en at give energi til andre.


Fra En lille bog om venlighed og vrede

En lille bog om venlighed og vrede af Helle Thorning-Schmidt

Uddrag fra bogen

DENNE BOG HANDLER om venlighed og vrede. Om hvorfor vi alle sammen bliver bedre mennesker, hvis vi lærer at føle vreden og være autentisk venlige, og om hvordan de to er forbundet. For vrede uden venlighed er potentielt ødelæggende, og venlighed uden vrede er potentielt selvudslettende. Det lyder enkelt, næsten banalt, men det er min oplevelse, at det er svært for mange at finde den balance.

Adjektivet banal betyder simpel og hverdagsagtig. Jeg er ikke bange for det banale, tværtimod. Jeg har i løbet af mit lange og relativt begivenhedsrige liv lært, at det ofte er i de banale problemstillinger og udfordringer, at vi mennesker lever og udvikler os. Det er de små valg, vi træffer – eller ikke træffer – der i høj grad er med til at afgøre, om vi mestendels er lykkelige eller ulykkelige. Om vi lever fuldt ud, som vi nu bedst kan, eller går i stå.

Jeg er i stigende grad blevet optaget af, at det er de simple hændelser og interaktioner, de almene dilemmaer, alt det, vi alle sammen står med, som skaber et liv, og derfor har jeg valgt at skrive om dem. Om de små valg, der gør den store forskel.

Jeg vil gerne inspirere til, at vi opfører os bedre. At vi bliver bevidste om, hvordan vi lever med hinanden og os selv i en verden, som forandrer sig hurtigt og voldsomt. Med udgangspunkt i at vi lærer at være i vores vrede og dele ud af vores venlighed.

Detaljer

26-10-2026
ISBN 9788794568524
125 x 200 mm
208 sider
300 g
Omslag: Liv Ajse
Illustrationer: Liv Ajse
Foto: Helena Christensen
Sats: Kathinka Fennestad

Helle Thorning-Schmidt (f. 1966). Har været socialdemokratisk europaparlamentariker, folketingsmedlem, partiformand og statsminister. Sidder i dag i diverse bestyrelser, er podcastvært og holder foredrag. Har tidligere skrevet bestselleren 'Blondinens betragtninger'.
Måske du også synes om disse udgivelser ↓