Mød kvinden, der søger en ny familie efter skilsmisse og mistet sekretærjob; den 80-årige mand i fuld vigør, der tilbyder erotisk massage; den livsglade mand, der sidder inde for manddrab; enken, der synes, livet er trist, når man er alene. Er der nogen? er en samling af autentiske kontaktannoncer. Hver enkelt annonce er en skæbnefortælling på få linjer og handler om den almenmenneskelige længsel efter kærlighed, efter at høre til og efter at kunne være noget særligt for nogen. Leila Vestgaard har samlet på kontaktannoncer hele sit liv og har her udvalgt nogle af de sjoveste, mest rørende og usædvanlige. Til sammen giver de et kalejdoskopisk og charmerende portræt af kærlighedens væsen.
ISBN: 978-87-93982-25-3


Sankt Peders Stræde 28
1453 København K
CVR 40 84 84 79
p.t. tager vi ikke imod uopfordrede manuskripter
